AKTUELT KALENDER KONTAKT SALG OM FORSIDEN
KOMMENDE UDSTILLINGER | TIDLIGERE UDSTILLINGER '09|'08|'07|'06|'05|'04|'03|'02|'01|'00|'99|


2011
[27. AUGUST - 18. SEPTEMBER 2011]
 Når mænd maler
"Midtgaard, Pedersen, Davis, Hilbert og Nielsen"


[14.MAJ - 12. JUNI 2011]
 Tine og Elsebeth Vanggaard + Ulla Nielsen


[2.APRIL - 8. MAJ 2011]
 Louise Peters & Hanne Marie Leth Andersen


[22.JANUAR - 20. FEBRUAR 2011]
 Anne-Mette Jørgensen og Jytte Dunck
maleri & skulptur [vis/skjul info]


[26.FEBRUAR - 27. MARTS 2011]
 Lis Wuisman & Lone-Lotte Janns




2010
[21.AUGUST- 19. SEPTEMBER 2010]
 Anne-Mette Nyland - Sten Børsting
maleri & keramiske værker [vis/skjul info]


[25.SEPTEMBER- 24. OKTOBER 2010]
 Tina Thorborg, Gerd Baarstrøm + flere
maleri & rakubrændte keramiske værker [vis/skjul info]


[30.OKTOBER- 28. NOVEMBER 2010]
 Birgit Pathuel (seperatudstilling)
silketæpper, tørklæder, maleri og smykker [vis/skjul info]


[21. MAJ - 21. AUGUST 2010]
 Sommerlukket
 [vis/skjul info]


[17. APRIL - 20. MAJ 2010]
 Udstilling med galleriets faste kunstnere
diverse kunstformer [vis/skjul info]


[13. MARTS - 11. APRIL 2010]
 Lene Lundgaard, Else Duedahl og Thora Kristensen
maleri & blandformer [vis/skjul info]


[24. SEPTEMBER - 30. OKTOBER 2011]
 Dametur
"Susanne Neertoft (billedkunst) og Helle Viftrup (glaskunst)"


[23. JANUAR 2010]
 "Kirsten Ulrik & Mette Gregersen"
billedkunst og keramik [vis/skjul info]

METTE GREGERSEN


Mette Gregersen, der bor i Sminge ved Silkeborg, fortæller her om sin læretid som keramiker, som bl.a. foregik i England og Frankrig og om hendes smukke skulpturer inspireret af bølgerne på havet.

Hvad er din baggrund/uddannelse? Som helt ung var jeg i lære som pottemager ved Hummel Keramik i Røgen, og derfra flyttede jeg til Frankrig og arbejdede videre med pottemager faget. Det førte til mere arbejde hos en keramiker i England og endelig blev jeg selv uddannet som keramiker i London. (BA(Hons)Ceramics-Camberwell College of Arts)

Udover det har jeg har altid malet og haft interesse i mennesket og derfor har jeg taget en videregående efteruddannelse som kunst psykoterapeut. (Post Graduate Diploma in Art Psychotherapy-Sheffield University)

Hvilke materialer arbejder du med?
Jeg arbejder både med stentøj og lertøj, alt efter det jeg laver og især hvilket humør jeg er i. For mig er stentøjet hårdt og kan blive smidt rundt med, bygges op igen og beabejdes. Det er meget fleksibelt.. Lertøjet er mere blødt og kan drejes og formes på en mere kærlig måde.

Fortæl om én af dine bølgeskulpturer? Bølgen opstod i Norge da jeg boede lige ved havet. Jeg blev dybt inspireret af bølgens bevægelse, både som stilstand og som vildt oprør men også som den metafor den stod for. Jeg dragede parallel mellem bølgens og min vej. Selve opbyggelsen af bølgen blev fascinerende da jeg brugte brandbart materiale til at bygge den op og som kun efterlod det mønstre som en gang bestod af. Som en oplevelse der bliver brændt væk og kun efterlader mindet.

Hvad er den bedste feedback du nogensinde har fået? Det bedste vil altid være da Storm (min lille dreng) sagde for første gang med store øjne; det er godt nok flot hvad du laver. Men det er da altid fedt når folk kan lide hvad du laver og endnu bedre når de endda har lyst til at købe det.

Hvor har du udstillet før? Jeg har udstillet meget bredt i både ind og udland, og regner med at fortsætte i samme stil, men skulle det ende med et solo show på Louisiana vil det også være ok.

Spændende tiltag du har været med i? Mens jeg boede i England var jeg med i en eksperimenterende kunst installations uge. Det foregik midt inde i en kæmpe skov (Grizedale Forrest). Der var kunstnere fra hele landet der mødtes og lavede improviseret kunst både nat og dag. Det var vildt sjovt og totalt surrealistisk. Vi brugte meget tid til vores egen kunst men også tid til at besøge andres ”rum” i skoven, alt stod frit for. Der var blandt andet folk som lavede performance, skulptur, musik fra træerne, lysshows, fortælling osv.

Jeg lavede en slags Mandela man kunne følge på jorden i spiral gang og træerne var forbundet med snore i forskellige former og farver. Selve oplevelsen foregik i skumringen og dermed blev der fokuseret på det luftrum man normalt ikke ser og der opstod en følelse af kanalisering, (eller det var i hvert fald meningen).

Er der en kunstner på verdensplan som har inspireret dig? Der er enormt mange kunstnere som er inspirerende, så som; Anselm Kiefer, Andy Goldsworthy, Gary Wornell, Louise Bourgeois og Cornelia Parker. Men som kunstnerisk karisma synes jeg at Tracy Emin har noget helt specielt. Jeg kan enormt godt lide den måde hun bruger sig selv og sit liv i hendes kunst. Hun er hudløs ærlig, grænsende til det groteske.

Hvad er kunst for dig? Kunst er en tanke som jeg ikke kan sætte ord på. Se Mettes hjemmeside her:www.mettemayagregersen.com



KIRSTEN ULRIK


Kirsten Ulrik har tegnet og malet, siden hun kunne holde på et stykke farvekridt. Disse evner har hun i mange år gjort brug af som designer af beklædning og ting til bolig indretning. Hun har igennem tiden tegnet og kreeret utallige spændende ting til industrien. Hendes ting bærer altid præg af at hun ser og oplever tingene fra særdeles spændende vinkler, hvilket har givet hendes ting et helt specielt kunstnerisk touch, ofte tilsat en god portion humor. Kvaliteter som faktisk er en mangelvare indenfor industrien i dag og derfor har givet hende en helt speciel placering i de brancher hun har været beskæftiget i.

De senere år er hendes interesse mere og mere gået i retning af maleriet, hvor hun også her har sin helt personlige stil. Hendes største interesses indenfor malerkunsten er at male portrætter.

Hun har en fantastisk evne til at se ind bag facaden og så få sine personers helt unikke kvaliteter til at præge billedet. Hendes portrætter har altid et stærkt personligt tvist, som gør dem spændende og inspirerende. Der er historier der skal fortælles i Kirsten Ulriks portrætter. Hun har en baggrund som beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har arbejdet med design indenfor beklædning og boligindretning. Hun har qua sine forskellige jobs rejst i hele verden, hvor hun har fundet inspiration til sine kreationer i sine oplevelser og i mødet med andre mennesker. Jeg tror vi i fremtiden kan forvente os rigtig mange spændende og anderledes malerier fra Kirstens Ulriks atelier.

IngerP. (Billedkunstner)


Udstillinger:
2009 Installation, Textil Forum, Herning
2009 Forårsudstilling, Atelier Skovhuset
2009 Censureret Sommerudstilling, Kulturellen i Herning
2008 Forårsudstilling, Atelier Skovhuset
2008 Censureret Sommerudstilling, Kulturellen i Herning (Kulurelprisen)
2008 Censureret udstilling "Inside 08", Kunstpakhuset, Ikast


Kirsten Ulrik - Tel. 21 66 26 23 - kirstenulrikkirsten@gmail.com



2009

[31. OKTOBER - 29. NOVEMBER 2009]
 Solveig Kjær & Henrik Fischer
maleri & bronceskulpturer [vis/skjul info]



[12. SEPTEMBER - 24. OKTOBER 2009]
 Susanne Neertoft & Bodil Krogsgaard
maleri & keramiske skulpturer [vis/skjul info]


SUSANNE NEERTOFT
SUSANNE NEERTOFT

Se kunstnerens hjemmeside på: www.susn.dk

"Susanne Neertoft henter sin inspiration i den moderne kvindes univers - hende, hvis hoved skal rumme alle dagligdagens udfordringer. Hun maler den kloge, seje og udholdende kvinde og den mere usikre og forsigtige. Hun fokuserer på den kærlige mor, beskytteren og diplomaten. Hun maler den desperate husmor, den dobbeltarbejdende karrierekvinde, shopaholic'en og den frustrerede. Et yndet tema er "Out of the box", der handler om hende eller ham, der tør bryde ud og realisere sig selv.

Susanne Neertoft er autodidakt billedkunstner. Bag sig har hun adskillige år som journalist og informationschef i UNICEF, FNs børneorganisation. På sine talrige rejser rundt i verden har hun mødt kvinder og børn, der på trods af stor fattigdom, er i stand til at finde glæde i tilværelsen. Disse positive og farverige erindringsbilleder fra en broget verden er også med til at præge hendes malerier. Her giver hun magten til lyset, de klare, stærke farver og livsglæden."
Jørgen Pedersen, Billedhugger

Seneste udstillinger:

2009:
Sommerudstillingen", Galleri Knud Grothe, Charlottenlund
Separatudstilling, Plan 1, Frederiksberg

2008:
"Din hånd i min", Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby
"Glædelig Kunst", Galleri ArtEfactum; Kildevej, Ikast
"Nu er det nu", KUNSTPAKHUSET, Lilletorv, Ikast
"OH'Danmark", Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby
"Metafor-Maskerade-Mystik", separatudstilling, Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby
2007:
"Cows on walls", Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby
"SUSN", separatudstilling, Galleri ArtEfactum, Kildevej, Ikast
"Glædelig kunst", Galleri ArtEfactum, kildevej, Ikast
"Spil lystigt op", Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby
2006:
"Den eneste ene", Copenhart Gallery, Carl Jacobsensvej, Valby








BODIL KROGSGAARD
BODIL KROGSGAARD

Se kunstnerens hjemmeside på: www.bodilkrogsgaard.dk


Figurer i bevægelse
af Ole Lindboe, redaktør af Magasinet Kunst og forfatter til en lang række kunstbøger

Det groteske. Det humoristiske. Det twistede. Det erotiske. Det drilagtige. Alt dette møder vi i skulptør Bodil Krogsgaards stentøjsskulpturer.

I hendes verden er der hele tiden gang i den. Mennesker mødes – og kommer galt afsted. Eller de mødes – og så går det alligevel godt. De kæmper for deres sag, om det så skal betyde, at de tramper andre over tæerne - eller selv snubler undervejs mod målet.

Man ved det aldrig helt, for det er som om verden hele tiden er ved at kæntre, set med hendes optik. Hun ser på sin verden med et glimt i øjet. Her ses gakkede gangarter og hjerteskærende følelsesudbrud. Filtret er skruet af.

Her er mennesker ofte en slags primitive væsener, der bærer følelserne ude på, og bestemt ikke kan kontrollere deres egen adfærd. Kærligheden larmer. Hidsigheden lurer. Temperamentet koger over. At være menneske er en seriøs linedans. Risikoen for, at man falder ned, er hele tiden til stede.

Der er et velsignet dramatisk forløb over hendes figurer og deres handlinger. Var det ikke Karl Marx, der sagde, at historien altid gentager sig selv, først som tragedie,siden som farce? Den gamle skægabe havde en vigtig pointe.

I Bodil Krogsgaards univers er vi nået til farcens storslåede slutpunkt. Hendes mennesker er eksempelvis storprikkede, som var de ramt af en slags amokløbende virus. Deres hænder ligner store grabber, og det er som om de vil favne det hele med disse kluntede grabber. De er hensynløse, men også barnlige i deres atituder. De maser på, ihærdige i deres mange gøremål.

Det er så sandt, at det til forveksling ligner virkelighed. Men indrømmet: Man morer sig. Interessant nok har kunstneren bl.a. været inspireret af Jørgen Haugen Sørensens skulpturer, men al hans beskhed og bitterhed og desillusion besidder hun slet ikke. Og dog skræller hun på sin egen barske – og humoristiske - måde civilisationens lag af det pæne normal menneske.

Det er som om vi optræder på en scene, og spiller vore roller i akavede forsøg på at gennemføre livet klogt og værdigt. Det er muligt, vi ser os selv som kontrollerede væsener, der går den rette vej frem mod målet (hvad det så end er?), men for den illusionsløse iagttager (og det er gode kunstnere altid), ser det hele faktisk temmelig hasarderet ud.

Dermed være også sagt, at Bodil Krogsgaards figurer og handlingsforløb altid er en eftertanke værd. Hun har noget på sinde. Hun har historier at fortælle. Og hun gør det med kunstnerisk træfsikkerhed.




[27. AUGUST - 10. SEPTEMBER 2009]
 10-års jubilæumsudstilling
 [vis/skjul info]
10-års jubilæumsudstilling med værker af Susanne Aaes og Annie Asp, og som gæstekunstner Poul Johansen, hos hvem de to udstillere havde deres debut. Se omtale i dagspressen medio august!



[1. JUNI - 20. AUGUST 2009]
 SOMMERLUKKET
 [vis/skjul info]
Galleriet ønsker alle en god sommer!



[2. MAJ - 31. MAJ 2009]
 VYTAUTAS TOMASEVICIUS & TEITZE SCHMUCK
maleri & træskulptur [vis/skjul info]
Udstillingen med Vytautas er støttet af Den Litauske Ambassade i København og åbnes af den litaueske kulturattache Liana Ruokyte-Johnsson. Yderligere info følger



[26. MARTS - 26. APRIL 2009]
 MATHILDE FENGER & JENS GALSHIØT
maleri & skulptur [vis/skjul info]
Mathilde Kirstine Fenger (malerier). Født 1977 i Århus.
www.mathildefenger.com

Mathilde Kirstine Fenger Mathilde Fenger har siden endt 4-årigt mesterlæreforløb hos maleren Herdin Radtke, Frankrig, i primært klassisk oliemaleri været beskæftiget med maleriet.Har sidenhen malet med flere malere i forskellige discipliner; Allain Falconnet, maleren Poul Winther m.fl.

Hun har med tiden varieret over den klassiske teknik. Fra det helt eksakte til den mere uklare/ støvede overflade. Stilvariationen er tænkt som en hinde mellem materie og beskuer. -Som når man kniber øjnene sammen for personligt bedre at se klart. Variationen er sket over samme tema, nemlig opstillingen, gerne af hverdagssituationer eller de såkaldte glemte genstande i hverdagslivet. Hun ser vigtigheden i, at de små øjeblikke vi kender, men glemmer, får deres forfinede ret på lærredet.

Mathilde Fenger har inden for de seneste fire år været bosat i København, hvor hun arbejder med malerierne. Har flere gange udstillet med Jean Bechameil, hvor de i udstillingssammenhæng sammen laver udsnit og betragtninger. Hun er endvidere medlem af Kunstnerforeningen af 18. November og har udstillet flere gange på Galleri Art E Factum.







Jens Galschiøt (skulptur). Født 1954 i Frederikssund.
www.aidoh.dk

Jens Galschiøt
Ja, det er rigtigt, det er ham Jens Galschiøt - mest kendt for skulpturerne "Skamstøtten" og "Den indre Svinehund".

Jens Galschiøts hejmmeside hedder www.aidoh.dk, og disse bogstaver dækker over titlen "Art in Defense of humanism". Hvis man spørger Jens Galschiøt "Hvorfor denne titel", kommer svaret prompte:" Fordi det er vigtigt at forholde sig til- og gennem kunsten symbolisere -al den uretfærdighed og ulighed, der er i verden. For eksempel skabte det megen furore, da han ti forskellige steder på kloden opstillede sine såkaldte skamstøtter - skulpturer, der skulle stå som symbol på frygtelige handlinger, begået de pågældende steder. En skamstøtte i Kina som symbol på massakren på studenter i Beijing, en i Mexico for at protestere mod behandlingen af indianerne,en i Brasilien osv.

Skamstøtten er en 8 m høj søjle, med 50 kroppe vredet rundt om søjlen i stor smerte- disse er ofre for stor uretfærdighed begået imod dem. Når beskueren ser en sådan søjle, skabes naturligt stor debat om emnet, og det kan måske forhindre at noget lignende sker. "Den indre Svinehund" er en 2,5 m høj skulptur, der vejer ca. 1 ton. Det er et grisehoved på en menneskekrop. Den symboliserer vores indre dæmon, der let kan transformere et almindeligt menneske til et uhyre,der på det groveste kan udnytte og mishandle andre mennesker. Der blev i 1993 opstillet 20 "Svinehunde" i Europa-på den bedste plads i Paris, i Barcelona, i København etc. Nogle indgik i museernes samlinger, mens andre forsvandt.

Hans "Hunger March" er også kendt - 25 kobber skulpturer hver især symboliserende en tynd og forkommen dreng, fra hvem alle nødhjælpspenge er berøvet og brugt på verdens rigere del af befolkningen. Sådan kunne man blive ved med at give eksempler på Jens Galschiøts højtråbende, provokerende kunst, hvoraf Galleri Art E Factum tilbage i 2000 viste brudstukker af "Skamstøtten" i form af skulpturer af støttens forvredne ansigter.

Men Galschiøt behersker også at lave kobber- og bronzeskulpturer med stor skønhed- som f.eks. hans flotte, skulpturelle kjoler, hvoraf mange kan ses på udstillingen. Et scoop at få til Ikast - så und dig selv et besøg på galleriet!


[14. FEBRUAR - 15. MARTS 2009]
 INGRID DUCH, GINETTE WIEN
maleri & maleri/keramik [vis/skjul info]
Ingrid Duch
INGRID DUCH
(maleri)
www.ingdridduch.dk

I sine billeder fokuserer hun på det levende. Menneskene og dyrene er det centrale - alt andet udelades, som var det forstyrrende elementer, der forhindrer kontakt, forbindelse og erindring, om det bagved.

Hun har i mange år arbejdet i tempera, et materiale hvis egenskaber hun udnytter smukt til at skabe en til tider næsten reliefagtig og sitrende virkning, en flot og overlegen behandling af farven. Med en meget enkel figurtegning og et sikkert, men ekspressivt farvevalg skabes en magisk symbiose, der holdes sammen af enkle farve-mønstre/pletter, som fordeler sig omkring eller inden i figurerne.

Værkerne tilbyder tavst et univers, der for den åbne iagttager kan åbenbare en dybde af på en gang delvis kendte og uendelige dimensioner. Fascinationen står ved magt. Påvirkninger fra tidligere ophold i Egypten er at spore i opbygning og billed-komposition - en fin sammenhæng mellem tema og og billedfladen.




Ginette WienGINETTE WIEN
(Keramik)
www.ginettewien.dk

"Siden jeg var på studietur til Kina i 1994, har jeg næsten udelukkende arbejdet med fabeldyr. Turen til Kina var en rejse jeg fik betalt via to legater. Jeg var der i en måned, og så på dyr og dyreforenklinger i kinesisk kunst, kunsthåndværk og arkitektur.

Jeg arbejder både med stentøj og collage. Sædvanligvis kommer mine ideer helt spontant, jeg lader mig simpelthen inspirere af billedet/lerfiguren selv undervejs i processen. På den måde kan jeg hele tiden overraske mig selv, og løber aldrig tør for ideer. Af og til ser jeg på børnebogstegninger, mikroorganismer, bømetegninger, andre kunstneres fabuleringer, eller bare på dyr. Mangfoldigheden er fascinerende, det er som om man ikke kan forestille sig et væsen, der er for specielt til at kunne eksistere.

Oprindeligt ville jeg gerne have, at mine dyr skulle være farlige. Det har jeg droppet, det er simpelthen ikke mig, de bliver uvægerligt sjove, og jeg har overgivet mig til dem - det er dem, der bestemmer. En sjælden gang har jeg en fast plan, når jeg starter med at modellere, så er det et dyr, som jeg har set færdigt for mig, og så skal det være som jeg har set det, men som regel er det den anden vej rundt. Sådan har jeg ikke altid arbejdet. I de første 10 år jeg arbejdede med kunst, forbød jeg mig selv enhver form for spontanitet. Materialet skulle adlyde mig, men jeg har siden opdaget, at det er sjovere, og giver nogle bedre resultater ved at lege sig frem."



[5-6-7-8 FEBRUAR 2009]
 ANNA KAMIENSKA-LAPINSKA in Memoriam
stor mindeudstilling om A K-L [vis/skjul info]
Anna Kamienska-LapinskaANNA KAMIENSKA-LAPINSKA
(keramik - porcelæn)

Den polske keramiker døde i sommeren 2006. I samarbejde med kunstkollegaen Flemming Hilbert, der var god ven med det polske kunstnerægtepar, præsenterer Galleri ArteFactum denne mindeudstilling med et bredt udvalg af Kamienska Lapinskas værker. Foruden en tidligere udstilling på Galleri Arte Factum i 2006 har Anna Kamienska Lapinska har tidligere udstillet i 'Ovenlyssalen' på Herning Museum i 1969. I mellemtiden har hun haft mange udstillinger både i Danmark og det øvrige Skandinavien. Udstillingslisten er lang og uden for Norden og hendes hjemland Polen har hun udstillet i Holland, Belgien, Frankrig, England, Tyskland, USA, Rumænien, Bulgarien og Ungarn.

Kamienska-Lapinska blev uddannet på Kunstakademiet i Warszawa i 1958 og har siden vundet flere priser. Hendes værker findes på adskillige museer i Polen.

Anna Kamienska Lapinska har en lang tilknytning til Danmark. Tidligere fik hun stentøj udført hos Kähler Keramik i Næstved og metalfigurerne blev støbt af Sepstrup i Hammerum.

Anna Kamienska Lapinska var gift med den polske kunstmaler Andrzej Lapinski.



[4. JANUAR 2009 - 4. FEBRUAR 2009]
 FERIELUKKET





2008

[4. DECEMBER 2008 - 4. JANUAR 2009]
 GLÆDELIG KUNST
kunstmarked frem mod jul [vis/skjul info]
Traditionen tro slår Galleri Art E Factum atter dørene op for en stor og mangeartet "Glædelig Kunst"-udstilling, hvor det selvfølgelig er den gode kunst og det gode og anderledes kunsthåndværk, der er i højsædet. Mere end 30 kunstnere/kunsthåndværkere har atter givet deres bud på, hvad en god gave/julegave kan være.



[1. NOVEMBER - 30. NOVEMBER]
 BETTINA WINKELMANN & LINÉ THORDARSON
maleri og bronzeskulptur [vis/skjul info]



[20. SEPTEMBER - 25. OKTOBER]
 ELSEBETH JENSEN & HENRIK FISCHER
maleri og lerskulptur [vis/skjul info]



[16. AUGUST - 14. SEPTEMBER]
 PERNILLE REITZ & STEEN BØRSTING
maleri, papirskulptur og keramik [vis/skjul info]
Steen Børsting Keramikeren Sten Børsting, der fremstiller unikaarbejder i stentøj og raku, har været på banen i mange år og har siden 1988 lavet udstillinger både i ind- og udland.

Han spænder vidt - fra brugskunst til de mere fabulerende og skulpturelle former. På daghøjskolen i Esbjerg og på Syddansk Universitetscenter kan man se nogle af Sten Børstings arbejder.

Mere om Sten Børsting:

www.stenborsting.dk
www.artguidedenmark.dk






PERNILLE REITZ

www.pernillereitz.dk

Pernille Reitz er både billedkunstner, papirmager og en stilsikker formgiver. Hendes arbejder tæller alt fra mere eller mindre traditionelle abstrakte malerier til større formeksperimenter i papir og metal.

Det gennemgående element i Pernille Reitz’ værker er lysten til at eksperimentere, gå på opdagelse og blive opdaget, ligesom en udpræget fin fornemmelse for stoflighed og forskellige materialers særegenhed er en fællesnævner for alle hendes værker. Pernilles arbejder er æstetisk smukke - på den fede måde!

Malerierne er unikaværker, der indeholder hele den kunstneriske proces fra fascination af strukturer og leg med materialer til bevidst arbejde med de enkelte former og farver. Pernilles arbejder er ikke kun æstetiske i deres udtryk, men også modsætningsfyldte. Ofte er hendes malerier både massive og lette - sammensatte og transparente. Ligesom malerierne er et resultat af flere lag maling og papir arbejder hun også med flere betydningslag. Umiddelbart kedelige materiale fra hverdagen som fx prismærker, vatpinde eller en plasticposehank indarbejdes i værkerne, og kommer til at stå som en ironisk kommentar til vores forbrugersamfund. De umiddelbart æstetisk smukke og lettilgængelige malerier rummer derfor ofte budskaber af personlig, politisk eller religiøs karakter. Det er derfor altid spændende at gå på opdagelse i Pernille Reitz værker. Dette gælder også for hendes skulpturelle arbejder, som fx ’pudeskulptur’, hvor idérigdom i materialevalg og humor går hånd i hånd. Også her er det det modsætningsfyldte element, der gør skulpturerne spændende. En pude - der kan beskrives som en blød og behagelig hverdagsting- bliver i Pernille Reitz fortolkning til et metallisk og stikkende objekt. Ved første øjekast ligner ’Pudeskulptur’ en almindelig pude, der er blevet taget ud fra sin vante sammenhæng. Ved nærmere eftersyn finder man ud af, at pudevåret er erstattet af syet metal, dyppet i pulp og påført benlim, tjære og farve. Fra puden stikker der stive hårvækster ud i et enkelt mønster og nej – puden er ikke beregnet til at sove på! - men der er leget med stofligheden på alle niveauer.

Også hvad formatet angår bryder Pernille Reitz med det traditionelle. Hendes nye arbejder, der er i akryl og papir, er således op til 2 meter høje (60 cm. bredt) og udført på træ. Pernille Reitz nyeste serie er en række billeder udarbejdet over ordet FOR. Der er således ekvilibreret over ord som FORbryder, FORbindelser, FORbi, FORtabt, FORduftet og FORening og dette er der kommet mange humoristiske og tankevækkende resultater ud af. Pernille Reitz værker er både smukke, sjove og spændende og derfor absolut seværdige - og det gælder for både æstetikeren og den samfundskritiske … (Elin Christiansen, Kunsthistoriker)



[5. APRIL - 8. JUNI]
 HELLE BENDORFF & TIETZE SCHMUCK
maleri og træskulptur [vis/skjul info]
HELLE BENDORFF
www.hellebendorff.dk

Jeg ønsker at give beskueren en æstetisk oplevelse til at gå ind i en farves utallige måder at udtrykke sig på. Dette opnås ved at arbejde med materialernes modtagelighed for farver. Billedfladen/baggrunden er oftest inddelt i felter, kvadratiske felter opstået ved at papir af forskelligmateriale og struktur er pålimet lærredet. Mange af materialerne er ofte papir, som har været anvendt. Papir fra hverdagen, indpakningspapir fra blomsterhandleren, bageren m.fl., gamle tapeter m.m..........

Efter påklæbningen på lærredet starter eksperimenterne med at farvelægge. Lag på lag med farver, lak, kalk, afslibninger og papir indtil billedfladen har et monokromatisk udtryk. Den monokromatiske billedflade, bearbejder jegvidere ved at eksperimentere med tegn, linier og symboler. Dette kan være kransen, cirklen, huset, antallet 4, båden, cocoonen, gentagelsen m.fl. Alle med relationer til livet..... Lysets indflydelse på billederne gør, at udtrykket ændrer sig idet man bevæger sig foran/ fori billedet. Ved eksperimentering/omgang med materialerne er jeg nået til et billedunivers, jeg øsker at videreudvikle og specialisere mig i.

I øjeblikket er jeg meget optaget af liner, vandrette, lodrette, korte, lange.. gentagelser. Associerer til hverdagens trygge gentagelser. En tryg hverdag åbner livet, hvis man tør.... For tiden arbejder jeg en del med fotografiet, fotografere min by, min ferie fra andre vinkler. Fotos jeg ønsker at anvende i bøger og som inspiration til mine malerier. Derudover arbejder jeg med tekstildesign og -tryk. Lag på lag , vandrette, lodrette, korte,lange linier som det gennemgående tema. Af de trykte tekstiler fremstiller jeg unika kunsthåndværk. Hele livet er baseret på gentagelser, hjertets banken, dagens rytme......

Hverdagen er en gentagelse. Jeg elsker hverdagen...


TEITZE SCHMUCK
www.tietzekunst.de

Ich wurde 1965 in Nordfriesland geboren.

Ich bin Tischlerin, Erzieherin und von ganzem Herzen Bildhauerin. Unterwegs durchs Leben machte ich meine Ausbildungen, reiste, jobbte und arbeitete, wurde 1991 Mutter, baute von 1997 bis 2000 mit anderen Menschen ein ökologisches Dorf, initiierte im Laufe der Jahre mehrere Akt- Portrait- und Malgruppen, erfüllte mir 2001 endlich meinen Traum, nämlich die Ausbildung zur Holzbildhauerin an der Flensburger Werkkunstschule und bin seit 2004 freischaffende Künstlerin.

Meine Arbeit würde ich mit folgenden Stichworten beschreiben:
Ein Haus mit vielen Räumen
Innere Welt
Wandel
Archetypen
Wurzel & Krone
Heitere Melancholie
Sinnlichkeit
Lust und Leidenschaft
Das, was ich gerade bin oder anstrebe, findet direkt oder transformiert in meinen Figuren Ausdruck

Wenn das Freude macht, hurra!



[1. MARTS - 30. MARTS]
 ANNE METTE NYLAND & ERLING RIISGAARD
maleri, granit-og bronzeskulptur [vis/skjul info]
Anne-Mette Nyland Anne-Mette Nyland er født i Norge i 1957. Hun viser gennem sine malerier en stærk livspassion, idet malerierne formidler følelser medbringende stumper af oplevelser og erindringer. Hun skaber lag på lag på lærredet med akrylfarve, pasta, papir og cement, der tilsammen skaber et spændende hele. Man oplever også, hvor farverne tager farve af hinanden og ofte bliver som et varmt tæppe fra Marokko eller Iran.

Motiverne på lærredet består ud over de mange farvede felter af dyr, fugle, insekter eller ikoniske genstande. Tilsammen danner de fortællinger og eventyr på lærrederne. En spændende kunstner, der har en stor udstillingsvirksomhed bag sig.

Kunstnerens hjemmeside






ERLING RIISGAARD
I begyndelsen var stenen. Siden hen kom bronzen. Det betyder, at som udgangspunkt var det granitten, der optog mig. Dens form, struktur og farve. Jeg fremhæver de former stenen er ”født” med, ændrer og tilhugger, sliber, polerer mere eller mindre så de forskellige farvetoner, der ligger i stenen, fremhæves eller svækkes. Andre gange er det særlige figurer, former, jeg frembringer. Altid under hensyn til den specielle sten, jeg står med. I begge tilfælde, kan en øjeblikkelig inspiration undervejs ændre skulpturens endelige udseende. Det er et samarbejde mig og stenen imellem, der skaber det endelige resultat.

I bronzefigurerne er det andre forhold, der spiller ind. Her er det menneskefiguren, der er temaet.. Jeg er meget optaget af renæssancetiden. Figurerne skabes med deres syn på mennesket, men jeg laver så nogle abstraktioner i de menneskelige former, og skildrer personer i forskellige emotionelle situationer, hvor skulpturen lever sit eget liv. www.erlingriisgaard.dk



[19. JANUAR - 24. FEBRUAR]
 HANS CHR. THOMSEN
maleri, tegning, grafik, bronzeskulptur  [vis/skjul info]
Tegner,grafiker, maler og skulptør Hans Chr. Thomsen fra Silkeborg fylder i perioden 19. jan. til 24. februar galleriet på Kildevej 25 i Ikast med sin livsbekræftende og farveglade kunst.

Hans Chr. Thomsen har siden 1981 arbejdet fuldtids med sin kunst og listen over udstillinger i ind- og udland er alenlang. Han husker tydeligt sin første "udstilling"- og det med blandede følelser, idet han og jævnaldrende unge lømler snuppede pølsemandens sennep- og ketchupflasker for at lave et kæmpe "kunstværk" på stadionhusets væg. "Kunstnerne" blev grebet på fersk gerning ,og oplevede alle situationen som værende meget pinlig. Siden kan man sige, at han har taget grundig revanche med sin omfattende udstillingsvirksomhed af malerier med klare farver, fulde af liv og bevægelse, og selv om motiverne lægger sig op ad det abstrakte, er de altid fyldt med naive figurer med noget på hjerte: "Jeg har altid været fascineret af børnetegninger. Børn er ikke ødelagt. De er ægte og fulde af historier. Jeg har gerne fire elementer, som jeg helst arbejder med: Fugl, fisk, mennesker og dyr.For mig er de mest væsentlige ting de nære ting i livet."

Hans malerier er fyldt med sprudlende liv, og hans fisk, fugle mennesker og dyr bobler af vigør, men med en undertone af noget uforløst. I Hans Chr. Thomsens symbolsprog er der plads til at bruge elementer fra fortid og nutid, og i hans pågående form- og farvesprog , fyldt med humor, trækker han beskueren med ind i et billedunivers, det tvinger os til at tolke med.





2007

[29. NOVEMBER - 6. JANUAR]
 GLÆDELIG KUNST
kunstmarked frem mod jul [vis/skjul info]



[3. NOVEMBER - 25. NOVEMBER]
 ANNIE ASP, JEAN FRANCOIS & NINNA LUND
maleri, skulptur og kunsthåndværk [vis/skjul info]
[29. SEPTEMBER - 28. OKTOBER]
 SUS N. & RIKKE FRYDENSBJERG
maleri, skulptur [vis/skjul info]
RIKKE FRYDENSBJERG
RIKKE FRYDENSBJERG


Se også Rikke Frydenbjergs hjemmeside på www.pieceofproduct.dk

”Kobling”

Denne gang viser Rikke Frydensbjerg sine fascinerende millimeterpræcise geometriske og udtryksfulde ”Tekstile lerskulpturer”.

Rikke Frydensbjerg (*1978) er uddannet på Designskolen Kolding. Hun har en fin række udstillinger bag sig i Danmark, Tyskland, Spanien og Sverige, ligesom hun har modtaget priser og legater. Hun beskriver selv sine ider og tanker bag udstilling værker således:

"Kobling er en skulpturrække af keramiske værker. Overskriften, Kobling er den samlede betegnelse for udkommet af at koble fag, koble udtryk, koble processer og koble metoder.

Det er for øjet, for hånden, for sanserne. Hvordan oplever vi verden omkring os? Ser vi, hvad vi tror? Eller er vi så nysgerrige, at vi ikke lader os nøje? Vil vi have det hele med, eller stoler vi på det, vi har lært? Oplever vi med hovedet, det vi ved, det vi har lært, det andre, har lært os. Eller starter vi forfra med at opleve på ny, hver gang, vi står overfor noget nyt, ukendt og ikke før set? Træder vi et skridt tilbage mod baby stadiet, og føler, fornemmer, lytter, ser, hører, dufter og smager, eller er det et tabu at gå på opdagelse via sanserne, er det et tabu at opleve?

Værkerne, Kobling er bindeled, forbindelser. For de ikke enten/eller, de er i vid udstrækning både/og.

Det er på én og samme tid et stramt rytmisk forløb, en skarp geometrisk opdeling, et regelsæt, som ikke formuleres, men alligevel efterleves. Og det er lerets eget liv, form, udtryk, farve og muligheder. Den koopererende transformation, der på forunderlig vis gør et organisk, voluminøst og fuldkomment udtryk.

Og fordi hver og én af disse levende lerstøtter har forundret, forbavset og forvirret mig, fordi de har været så forbandet omstændige at sætte i verden, og fordi de måske er forundrende og forbavsende for beskueren, vil jeg opfordre til at de ikke kun opleves med øjnene… Disse boblende, blomstrende bløde former bør ses, mærkes, føles og fornemmes.”



SUSANNE NEERTOFT
SUS N.
(Susanne Neertoft)
Se kunstnerens hjemmeside på: www.susn.dk

”Jeg er journalist og har i over 25 år som informationschef for UNICEF, FNs børnefond, beskæftiget mig med livets skyggesider. Gennem mit arbejde har jeg oplevet utrolig meget nød og elendighed. Jeg har rejst i verdens fattigste lande og mødt børn, hvis rettigheder dagligt krænkes og for hvem tilværelsen er en evig kamp for blot at overleve. Derfor er perspektivet i mine billeder det stik modsatte: Her giver jeg lystigt magten til livsglæden og farverigdommen.

Mine billeder er altid udført i stærke, klare komplementærfarver. Motivet har som regel et anstrøg af humor. Billederne viser især kvinder iført de mere overskuelige udfordringer, som et nogenlunde trygt liv i dansk velstand kan byde på. Inspirationen er hentet fra den moderne kvindes univers – hende, hvis hoved skal rumme alle dagligdagens facetter. Jeg maler den desperate husmor, hende, der gør byens natteliv, den dobbeltarbejdende karrierekvinde, ”shopaholic’en” og den kærlige mor, men mest af alt beskæftiger jeg mig med hende, der tør bryde ud og realisere sig selv – ”out of the box” er temaet for en række af mine billeder.

Jeg er som maler autodidakt. Jeg har i en årrække blot malet for at koble af fra et stresset arbejdsliv, som jeg endelig lagde bag mig i 2006 for bl.a. i højere grad at hellige mig maleriet. Jeg debuterede for alvor på december-udstillingen i Copenhart Gallery i galleri-fabrikken i Valby i 2006 og var også repræsenteret ved udstillingen ”Cows on walls” samme sted i juli i år.”

Seneste udstillinger:

2005
Hellerup Skole, Hellerup
Galleri Millerart, København
2006
Copenhart Gallery, Gallerifabrikken i Valby
2007
Copenhart Gallery, Gallerifabrikken i Valby


[30. AUGUST - 23. SEPTEMBER]
 NIS SCHMIDT
maleri [vis/skjul info]
Nis SchmidtNIS SCHMIDT
www.nisschmidt.dk


Nis Schmidt er som maler autodidakt, men har gennem årene fundet sin egen vej og stil på den store, danske kunstscene. Indtil 80´erne malede han symbolsk-abstrakt, men efter at have stiftet bekendtskab med Guldaldermalerne, ønskede han også at afprøve det ærlige, tidssvarende og naturalistiske maleri.

Det blev til en stor serie malerier med brugte, slidte hverdagsting: Et stilfærdigt krus med skåret emalie, en nøgle, blåemalierede køkkenredskaber, en stor, slidt handske o.lign. Efterhånden slog det ikke til for ham blot at afmale reale ting, men for at tilfredsstille sit indre udtryksbehov, blev hans kommende malerier mere spontant-abstrakte med tilføjelser af de naturalistisk malede ting. En spændende kombination, der får nogle malerier til at virke helt surrealistiske. Farveklangbunden er holdt i sort, hvid og grå- men ofte med farvestænk.

Nis Schmidt vil ved ferniseringen d. 30. aug. holde foredrag om sin kunst og livsfilosofi.

Galleri ArtEFactum vil også ved ferniseringen afsløre nye tiltag: spændende kunstaftener, nyt tallonsystem, hvor man kan vinde et lille maleri af den udstillende kunstner, kommende kunstauktion, kunstkreds samt kunstcirkler.

Mød op torsdag den 30. aug. kl. 19.00 og få del i en spændende kunstaften!
[24. FEBRUAR - 25. MARTS]
 BAARSTRØM & WUISMANN
keramik, raku, pergament, skind [vis/skjul info]
Gerd Baarstrøm
GERD BAARSTRØM
(keramik, raku)
www.gerd-baarstroem.dk

Gerd Baarstrøms keramik udtrykker optimisme, livsglæde, humor. Hendes livssyn: ”Ikke noget med at hænge med næbbet” sætter sit konkrete præg på de rakubrændte keramiske skulpturer og relieffer, hvor næbbet er løftet i trodsig kækhed på sprælske fugleformer.

Fuglenes lethed og ynde er som en modsætning til hendes grundfæstede æsker eller huse. Det er som sjæl og krop – man fristes til at lette taget og se, hvad der flyver ud.








Lis WuismannLIS WUISMANN
(pergament, skind)
LINK


Lis Wuisman Jørgensen er uddannet på Kunsthåndværker Skolen i Kolding, hvor hun tog afgang fra Institut for Unika i 1995, endvidere har hun i perioden 1985 - 1995 været tilknyttet Svendborg Kunstskole.

Udover talrige udstillinger over hele landet, har hun bla. udført udsmykningsopgaver i Tranum, Broager og Bjerring Bro.

Lis Wuisman har modtaget legeater fra Statens Kunstfond, Knud Højgårds Fond samt Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond.

Selv skriver kunstneren om sine arbejder:
"Jeg arbejder med de sort/hvide kontraster i form af spalter, huller, åbninger, bemalinger og udposninger i det hvide pergament. Strukturer og det rå skind fremstår som monokrome billedflader med rytme og mønstre som tema. Tegn og naturobjekter indgår ofte i mine værker."


[13. JANUAR - 18. FEBRUAR]
 PER BEIER & PAULA VIITANEN
maleri, ikoner, blandform, skulptur [vis/skjul info]
Per BeierPER BEIER
Per Beier (født 1967) er autodidakt og debutterede som billedkunstner i 1994 på Kunstnernes Frie udstilling i København. I Per Beiers billeder, indgår der mange spændende materialer og det kan være en oplevelse, at sidde og få øje på originaliteten, der forener disse motiver. Han bruger en særlig teknik, hvor kobberfarven irer og opnår den karakteristiske grønne farve.

Per Beier må arbejde på tykke plader, fordi han bearbejder sine billeder så fysisk hårdt. Han ridser, brænder og maler med gamle cigarer og sovsekulør.





Paula Viitanen
PAULA VIITANEN
Født i Finland i 1956
Boet i danmark siden 1975 og på Samsø siden 1999

Uddannelse: Det Jyske Kunstakadeni 1976 -78 som væver Har siden da lavet applikationer, collage, diverse træcollager, fugle og maleri.

Har siden 2000 haft eget galleri i Nordby kaldet "Enkefru Nielsens Fuglegalleri
www.paulavii.dk





2006

[30. NOVEMBER - 7. JANUAR 2007]
 GLÆDELIG KUNST
flere forskellige kunstnere og kunstformer [vis/skjul info]
Ginette Wien Traditionen tro holder Galleri ARTEFACTUM en juleudstilling under overskriften "GLÆDELIG KUNST".

Udstillingen omfatter både kunst og kunsthåndværk i mange forskellige prisklasser med værker af en lang række kunstnere inden for bl.a. maleri, keramik, glas og skulptur.

Kom og gør et godt julegavekøb!










[21. OKTOBER - 26. NOVEMBER]
 ULLA HOUE (DK) & ANNA KAMIENSKA-LAPINSKA (PL)
maleri, keramik, porcelæn, skulptur [vis/skjul info]
Ulla HoueULLA HOUE
(maleri)
www.ullahoue.dk

"Mine arbejder har med årene spændt vidt, fra portræt til opstilling. Senest dog mest med landskabsmotiver, samt motiver fra Italien, hvor jeg en årrække var bosat. Jeg arbejder på at udtrykke en expressionistisk-naturalistisk form, nogle gange med en tendens til det abstrakte, især de seneste år."[Ulla Houe]

I år 2004 er hendes billedkunst ”eksploderet” i helt nye farver og kompositioner: Den vestjyske muld og landskabskompositioner herfra er gradvist blevet totalt udskiftet. Motivkredsen er nu fra de mange års ophold i Verona, Norditalien i de yngre år som rejseleder. Sporene herfra er: byens pulserende liv, de store stenhuses romanske buer, kirkeomrids i middelalderlige guldstrenge, tiden står hamrende stille, luften vibrerer, fragmenter af livgivende farver,spinkle renæssancebroer, etc.

Lyset i Ulla Houes nye verden sitrer elegant og intenst, og hun formår heri at sammensmelte de italienske øjeblikke fra erindringens computer til flotte gennemarbejdede værker. Farvegløden er spræl-levende. Nye, overraskende og ja, endda modige og markante farvesammensætninger viser en seriøs faglig kunnen i top. [Randi Ottesen, Kunstavisen ]

Anna Kamienska-LapinskaANNA KAMIENSKA-LAPINSKA
(keramik - porcelæn)

Anna Kamienska Lapinska har tidligere udstillet i 'Ovenlyssalen' på Herning Museum i 1969. Siden har hun haft mange udstillinger både i Danmark og det øvrige Skandinavien. Udstillingslisten er lang og uden for Norden og hendes hjemland Polen har hun udstillet i Holland, Belgien, Frankrig, England, Tyskland, USA, Rumænien, Bulgarien og Ungarn.

Kamienska-Lapinska blev uddannet på Kunstakademiet i Warszawa i 1958 og har siden vundet flere priser. Hendes værker findes på adskillige museer i Polen.

Anna Kamienska Lapinska har en lang tilknytning til Danmark. Tidligere fik hun stentøj udført hos Kähler Keramik i Næstved og metalfigurerne blev støbt af Sepstrup i Hammerum.

Anna Kamienska Lapinska er gift med den polske kunstmaler Andrzej Lapinski.







[19. SEPTEMBER 2006]
 Alexander Marchuk & Alexander Thieme (BLR)
Rikke Østergaard & Søren Bredahl Rasmussen (DK)

maleri, keramik, skulptur, mm. [vis/skjul info]
Alexander MarchuckRikke ØstergaardSøren Bredahl Rasmussen

Alexander Marchuk vil på udstillingen vise sine kendte portrætter af bl.a. Karen Blixen, Lenin, van Gogh, mens Rikke Østergaard (vinder af KS prisen 2006) præsenterer sine stoflige figurer.

Alexander Thiemes malerier er meget farvestrålende og for det meste abstrakte, men han mestrer også det klassiske portrætmaleri. Søren Bredahl Rasmussen viser sine menneskeskikkelser udført i jern.

SE FOTOS FRA FERNISERINGEN HER!





[13. APRIL 2006]
 Himmeløer & Krukkerier
maleri, spanske vinkrukker [vis/skjul info]
ArtEFactums påskeudstilling består dels af oliemalerier malet af Yvonne Eiegod Hansen fra Silkeborg og dels af gamle spanske krukker udlånt fra KRUKKEHUSET i Aars v. Inger Sørensen

Spanske Vinkrukker Krukkerne er, for hovedpartens vedkommende, 100-150 år gamle. De spanske krukker findes i alle størrelser fra 15 cm til 230 cm i højden. De største af krukkerne er gamle vinkrukker som i sin tid har været brugt i spanske vinhuse til lagring af vin.

De mindre krukker 80 cm - 130 cm har typisk været brugt til oliven eller olivenolie. De mindste krukker har været brugt i den private husholdning til opbevaring af mad- og drikkevarer eller direkte til madlavning over åben ild. Alle krukkerne har således sin egen historie.

Krukkerne er samlet under 5 års ophold i Spanien, og kommer fra forskellige egne af landet.

Yvonne Eiegod Yvonne Eiegods malerier er i såvel farvevalg som motiv inspireret af naturen og bærer bl.a. titler som Himmelø, Vandspejl, Søblink og Mellem Himmel og Jord. Malerierne optræder såvel sarte som rustikke og er spændende at gå på opdagelse i. Yvonne Eiegod er overvejende autodidakt billedkunstner suppleret med kurser på Århus Kunstakademi og Akademiet for Fri & Merkantil Kunst i København. Hun er medlem af Silkeborg Kunstnerhus og har der haft flere udstillinger.

Endvidere har hun været optaget på en del censurerede udstillinger så som Kunstnernes Påskeudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling.

Se kunstnerens hjemmeside.



[25. februar 2006]
 GHITA BECK SVENSEN
malerier [vis/skjul info]
Ghita Beck Svensen Kunstnerens hjemmeside: www.ghitas.dk

Udstilleren er denne gang billedkunstneren og musikeren Ghita Beck Svensen fra Højer. Hendes værker er oftest non-figurative olimalerier, som hun gennem strukturer, farver, lys og skygge forsøger at gøre naturalistiske dog uden direkte genkendelige træk.

Ghita Beck Svensen fremstiller også keramiske skulpturer. Hun har siden 1993 udstillet sine værker i både ind - og udland. Hun har bl.a. været underviser og udstillet egne værker i Betlehem.

Inspirationen til hendes værker hentes flere steder fra, men udsigten fra hendes marskgård i det sønderjyske, hvor der er højt til himlen og skiftende lyspåvirkning giver hendes værker en spændende dimension.

Ghita Beck Svensen er medlem af gruppen "Vadehavskunst", som bl.a. har til formål at sætte focus på kunsten i vadehavsområdet.

Se billeder fra udstillingen!

[21. Januar 2006]
 ANNE-METTE NYLAND & SØREN BREDAHL RASMUSSEN
maleri, skulptur [vis/skjul info]
Anne-Mette Nyland Anne-Mette Nyland er født i Norge i 1957. Hun viser gennem sine malerier en stærk livspassion, idet malerierne formidler følelser medbringende stumper af oplevelser og erindringer. Hun skaber lag på lag på lærredet med akrylfarve, pasta, papir og cement, der tilsammen skaber et spændende hele. Man oplever også, hvor farverne tager farve af hinanden og ofte bliver som et varmt tæppe fra Marokko eller Iran.

Motiverne på lærredet består ud over de mange farvede felter af dyr, fugle, insekter eller ikoniske genstande. Tilsammen danner de fortællinger og eventyr på lærrederne. En spændende kunstner, der har en stor udstillingsvirksomhed bag sig.

Søren Bredahl Rasmussen





Søren Bredahl Rasmussen fra Sejs tager sig af den skulpturmæssige del af udstillingen. Han arbejder i jern og bronze. Han figurer er delt op i forskellige serier: Hverdagssituationer, fuglemennesker, væsner.

Hans fuglemennesker er inspireret af ophold og rejser i Grønland. Hans væsner er et fascinerende mix. af menneske- og dyrelignende figurer. De to kunstnere klæder hinanden godt, så kom og få en god oplevelse.

www.jernkunst.dk


2005

[1. december 2005]
 GLÆDELIG KUNST 2005
forskellige kunstnere og kunstarter [vis/skjul info]

Udstillingen omfatter værker af forskellige kunstnere med bl.a.: maleri, keramik. glas og skulptur.

Kom og gør et godt julegavekøb!













[15. OKTOBER 2005]
 CHARLOTTE ØRUM-HANSEN & ANNE METTE KLIT
maleri, grafik, raku [vis/skjul info]
Charlotte Ørum-Hansen Charlotte Ørum-Hansens malerier bevæger sig inden for et grafisk univers, hvor stringente fremstillinger af ikoner fra 50ernes og 60ernes (amerikanske) popkultur er herskende. Det velkendte får dog ofte et twist, der giver beskueren stof til eftertanke.

Charlotte blev sammen med sin mand Magnus kendt på TV 2 i programserien Huset, hvor de indrettede og byggede en New Yorkerlejlighed. Alle malerier i denne lejlighed var malet af Charlotte, der er uddannet grafisk designer, hvilket tydeligt ses i hendes maleriers stramme grafiske form tilføjet amerikansk retro. www.charlotte-magnus.dk




Anne Mette Klit arbejder med keramiske udtryk i raku, som hun holder meget af. "Jeg elsker den hurtige brændeproces i røg, ild og damp", fortæller hun.

Anne Mette Klit Rakuarbejdet bliver til fade, vaser, huse og mennesker i den lidt grove og hurtige stil, der er hendes varemærke. Formerne bliver forstærket med klare stærke farver, der omgående falder i øjnene, når man passerer dem. Tilsammen danner de billeder, som skiller hendes keramik ud fra mange andres. Stilen og farverne er ikke nordiske, man føler sig snarere hensat til Afrika, og Anne Mette Klit har da også været i Afrika flere gange. Den folkelige inspiration fra byernes farver og mængden af brugskeramik i forskellige udgaver er sunket dybt ned i hendes sjæl. Hun har udviklet sin egen særlige måde at forene det nordiske med det danske.

Den særlige stil Annemette klit har udviklet, viser sig som en sort ru flade med grove og brudte kanter og fladeafslutninger. Derved får de enkelte ting et gammelt og brugt udtryk fra starten. Man får følelsen af gamle ting, der er dukket op fra en måske fjern og eksotisk fortid. Mønstringen er med store og tilsvarende grove flader og ujævne geometriske figurer, det fremmedartede er synligt, og alligevel virker det hele en smule velkendt. Dobbeltheden kommer b.la. frem i hendes huse. De er typiske bindingsværkshuse, der viser tilbage til lokal fortid, der nu står i et romantisk og derfor eksotisk skær, som når vi ser ældre danske film, hvor tid og ære var i højsædet. Fortidens solide og venlige købstadsmiljø og det fremmede fra savannen smelter sammen til et særligt udtryk. En stil der rummer glæde, opmuntring, romantik, tryghed, tradition og en danskhed, der var baseret på åbenhed og venlig imødekommenhed overfor det eksotiske fra andre himmelstrøg.
www.baghusatelieret.dk

Se fotos fra ferniseringen!




[27. August 2005]
 JEAN BECHAMEIL & MATHILDE FENGER
skulptur og maleri [vis/skjul info]
Jean Bechameil Jean Roch Bechameil (skulpturer). Født 1964 i Paris.
Uddannet på Beaux Arts i Paris i primært skulpturel kunst. Derigennem flere rejser til Holland og Østeuropa. Har gennem de sidste 20 år sideløbende med skulpturarbejdet, arbejdet som maler og stukkatør/ formgiver for filmbranchen.

Jean Bechameil har i de seneste 11 år været bosat i Danmark, hvor han i sine skulpturer har taget udgangspunkt i naturens kontraster og konturer, dens positiver og negativer, stilstand og aktivitet og ved hjælp af aftryk givet form - eller afgrænsning - af naturens stilleben. Materialerne er enten gips, gipslign. materialer eller glasfiber. www.jeanbechameil.com


Mathilde Kirstine Fenger (malerier). Født 1977 i Århus.

Methilde Kirstine Fenger Mathilde Fenger har siden endt 4-årigt mesterlæreforløb hos maleren Herdin Radtke, Frankrig, i primært klassisk oliemaleri været beskæftiget med maleriet.Har sidenhen malet med flere malere i forskellige discipliner; Allain Falconnet, maleren Poul Winther m.fl.

Hun har med tiden varieret over den klassiske teknik. Fra det helt eksakte til den mere uklare/ støvede overflade. Stilvariationen er tænkt som en hinde mellem materie og beskuer. -Som når man kniber øjnene sammen for personligt bedre at se klart. Variationen er sket over samme tema, nemlig opstillingen, gerne af hverdagssituationer eller de såkaldte glemte genstande i hverdagslivet. Hun ser vigtigheden i, at de små øjeblikke vi kender, men glemmer, får deres forfinede ret på lærredet.

Mathilde Fenger har inden for de seneste fire år været bosat i København, hvor hun arbejder med malerierne. Har flere gange udstillet med Jean Bechameil, hvor de i udstillingssammenhæng sammen laver udsnit og betragtninger.Er endvidere medlem af Kunstnerforeningen af 18. November og er fast kunstner hos Galleri MB.


[9.APRIL 2005]
 Inger Abildtrup Pedersen, Niels Rahbæk
maleri, skulptur [vis/skjul info]
INGER ABILDTRUP PEDERSENs billeder handler om nærværet og samspillet mellem mennesker. Begejstring over livet, og om at tage fat omkring alle dets facetter.

Når man går ind i hendes billeder, kan alt ske på et øjeblik. Vore liv, og det vi gør ved os selv, hinanden og livet, fortolkes og sættes op igennem uregerlige væsner, som vi ellers kun møder i vore drømme.

Farverne er kraftfulde, stærke, og modsætningsfyldte med både harmoni og spænding. Den blå farve skinner stærkt igennem og stammer fra en stærk fascination af havet. Havet på godt og ondt skildres.
I "Havbrus og kærlighed", og "Brandmænd i Kattegat", er havet en legeplads. Men billedet "Ræven går derude mor", er inspireret af havet, når det er værst. Ræven repræsenterer, at livet kan være farligt, så farligt, at vi mister det på et øjeblik, som da Tsunamien ramte kysterne i Sydøst Asien.

Inger Abildtrup Flere af billederne i denne udstilling er lavet med havet som nærmeste nabo. Bl.a. er en lille serie på 11 billeder blevet til ved solopgang tidlige novembermorgener 2004 ved kysten i Kerala i Sydindien. Livet som, det leves i en lille fiskerlandsby, tolkes f.eks. i billederne : "Kærlighed på indisk", "Tag mig som jeg er" og " Ravnen mod indisk solopgang."

Inger Abildtrup Pedersen har en fortid som lærer og en karriere som virksomhedsejer af en design- og tekstilvirksomhed i Ikast. Hun fik med artiklen "Kunstner på vej" i magasinet Kunst en flyvende start i 1999 og har siden haft lejlighed til at vise sin farvestrålende og livsbekræftende kunst mange steder.



NIELS RAHBÆKs værker afspejler menneskets ukuelige optimisme i forsøget på at opnå de mål det har sat sig i tilværelsen.

Niels Rahbæk Det er ofte et langt sisyfosarbejde mennesket lægger for dagen, men når blot troen på at målene indfries i den sidste ende, kan uoverstigelige opgaver sættes i værk. Ofte består værkerne af bronzestøbte menneskefigurer kombineret med granit. Figurernes groft karikerede udtryk og bevægelse understreger det skæve, groteske, humoristiske, alvorlige i alle de handlinger mennesket i det daglige foretager sig, hvad enten de fører til højere erkendelse eller barnlig regression.

Det groft forarbejdede udtryk skulpturerne har, stammer fra Niels' arbejde med motorsav i store træstammer, hvor det grove snit med klingen ofte har den saft og kraft, han søger. På udstillingen er der eksempler på dette arbejde, bla. andet fra en større skulpturopgave for gallerigården i Grindsted, hvor 15 elmestammer blev til en skulpturallé.

Niels Rahbæk har haft sit kunstneriske værksted i Århus siden 1986, men kunst har været hans omdrejningspunkt siden 1977. Han har været med på talrige censurerede udstillinger samt stået for flere større kunstopgaver, såsom træskulptur til Gjellerupskolen i Århus, legeskulptur til Jellebakkeskolen i Århus, vandkunst til Katrinebjergsskolen i Århus samt skulpturlegeplads til Lejerbo i Herning samt meget mere.


[26. FEBRUAR 2005]
 Anne-Mette Jørgensen, Lone Osmann
maleri, skulptur [vis/skjul info]
Anne Mette Jørgensen
Hvem kender ikke dilemmaet? En enlig kvinde sidder i caféen og lurer på kagen foran sig. Skal/skal ikke? Billedet er ét blandt mange, der med et enkelt og utilsløret humoristisk formsprog fortæller en historie fra hverdagen. Og det er hvad Anne-Mette Jørgensen gør.
Den gennemførte naivistiske stil understøtter den umiddelbare og sjove historie, og den stærke kolorit er lige i øjet. Anne-Mette Jørgensen forstår at se hverdagens så herligt banale historier. Sådanne humoristiske malerier præsenterer Anne-Mette Jørgensen. Malerierne har en livsbekræftende virkning og Anne-Mette benytter sig fuldt ud af naivismens anarkistiske slagmark, når hun udvælger og placerer de objekter, hun vil vise os, i billedet, og det er sjovt at se på.I modsætning til hverdagen får det skæve den plads, det fortjener, og det gør glad.

Lone Osmann laver skulpturer i gips og bronze, motiverne er mennesker.
Lone Osmann Lone Osmann siger om sine værker:
"I grunden er mine figurer ret ukomplicerede. Jeg forelsker mig i en form og modellerer den. Så er den egentlig ikke længere...og dog! Hver figur har sin egen historie, til tider en meget personlig historie og alligevel håber jeg, at de også kan give andre en oplevelse. Figurerne skulle gerne kunne "tale" for sig selv uden længere forklaringer eller poetisk/filosofiske titler. Jeg bruger altid model. Det er som regel venner og den nærmeste familie,især mine dejlige unger, det går ud over. Måske er jeg bare et forvokset barn, der aldrig bliver færdig med at lege med modellervoks!"


[22. JANUAR 2005]
 MALENE H. HAUGAARD, ANNE RISUM & METTE GREGERSEN
maleri, grafik, keramik [vis/skjul info]
"Tre Silkeborg-kunstnere indtager ART E FACTUM"

En original let streg er kendetegnende for Malene H. Haugaards episke motiver. Hun er optaget af de lidt skæve eksistenser (gademusikanten, artisten, ballerinaen), der på trods af modstand rejser sig. Mange af hendes værker er udført på materialet troldtex, som egentlig er et byggemateriale. Hun er fascineret af den grove struktur og matte overflade og de kontraster, der kan opnås ved at kombinere dette med højglans.

Anne Risum
er uddannet grafiker, men har tillagt sig maleriet for at få mulighed for større armbevægelser og for at kunne fortælle en større historie.

Mette Gregersen (www.mg-artgallery.dk) har en bachelor-grad i keramik fra Camberwell College of Arts i London ligesom hun ved studier i New York og Frankrig har tilegnet sig et specielt keramisk formsprog. F. eks. er hendes "keramiske bølger" ganske unikke. Sammen har de tre skabt en spændende udstilling på Art E Factum.



2004

[31. NOVEMBER 2004]
 GLÆDELIG KUNST 2004
flere forskellige kunstnere og kunstformer [vis/skjul info]
Ginette Wien Traditionen tro holder Galleri ARTEFACTUM en juleudstilling under overskriften "GLÆDELIG KUNST".

Udstillingen omfatter både kunst og kunsthåndværk i mange forskellige prisklasser med værker af en lang række kunstnere inden for bl.a. maleri, keramik, glas og skulptur.






[23. OKTOBER 2004]
 Lise Uhrenholt, Sten Børsting 2004
maleri, skulptur [vis/skjul info]
lise Uhrenholt Lise Uhrenholt er uddannet fra Århus Kunstakademi 2003 og har blandt andet været repræsenteret på Århus Kunstmesse 2002 med 350 små billeder. Hun har desuden udstillet på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus Kunstbygning 2003.

Hun søger gennem sine malerier at skabe forskellige drømmescenerier og syrede, skæve universer i dekorative kompositioner.

Selv siger hun: "Jeg arbejder med symboler fra naturen, huse, indretning og rum generelt - tilsætter silhuetter af "grunge-fætre", elementer fra tegneserier, graffiti m.v."

"Ofte er det mange små billeder, der spiller sammen i større mønstre, formationer og installationer. Jeg sampler altså diverse elementer og sætter dem sammen til mit eget bud på et tidssvarende maleri ofte med et humoristisk anstrøg."


Steen Børsting Keramikeren Sten Børsting, der fremstiller unikaarbejder i stentøj og raku, har været på banen i mange år og har siden 1988 lavet udstillinger både i ind- og udland.

Han spænder vidt - fra brugskunst til de mere fabulerende og skulpturelle former. På daghøjskolen i Esbjerg og på Syddansk Universitetscenter kan man se nogle af Sten Børstings arbejder.

Mere om Sten Børsting:

www.stenborsting.dk
www.artguidedenmark.dk
www.vadehavskunst.dk





2003

[21. AUGUST 2003]
 Lise Munk, Birgitte Gjøtz Petersen
[19. MAJ 2003]
 Kate Skjerning, Lars Valdemar
2002

[30. NOVEMBER 2002]
 Glædelig Kunst
forskellige kunstnere og kunstarter
[5. OKTOBER 2002]
 Ulla Chemnitz
[24. AUGUST 2002]
 Dagmar Butler, Jørgen Pedersen
[27. APRIL 2002]
 Birgitte Bollerup Hansen, Hans Kjær
[27. MARTS 2002]
 Line Juhl Hansen
[23. FEBRUAR 2002]
 Helle Vinter, Joachim Bang
[12. JANUAR 2002]
 Johnny Nielsen
2001

[29. NOVEMBER 2001]
 Glædelig kunst
forskellige kunstnere og kunstarter
[15. SEPTEMBER 2001]
 Mathilde Fenger, Jens Galschiøtt
[7. APRIL 2001]
 Mogens Leander
[3. MARTS 2001]
 Susse Volander
[27. JANUAR 2001]
 Jørgen Hermann, Steen Børsting
2000

[3. DECEMBER 2000]
 Glædelig kunst
forskellige kunstnere og kunstarter
[21. OKTOBER 2000]
 Lars Ravn
[16. SEPTEMBER 2000]
 Ole Østrup
[28. AUGUST 2000]
 Susanne Aaes, Niels Ø. Madsen, Annie Asp
maleri, glas, mv. [vis/skjul info]
[13. MAJ 2000]
 Peder Stougård
maleri [vis/skjul info]
[15. APRIL 2000]
 Udstilling fra Litauen
[1. MARTS 2000]
 Ditte Rugholm, Sara Schmidt, Joe Ingvardsen, Gert Ringstrøm
[26. FEBRUAR 2000]
 Klaus Bahnsen & Hardy Brix
[15. JANUAR 2000]
 Gerd Baarstrøm & Lis Wuismann
keramik, raku, pergament, skind [vis/skjul info]
Gerd Baarstrøm
GERD BAARSTRØM
(keramik, raku)
www.gerd-baarstroem.dk

Gerd Baarstrøms keramik udtrykker optimisme, livsglæde, humor. Hendes livssyn: ”Ikke noget med at hænge med næbbet” sætter sit konkrete præg på de rakubrændte keramiske skulpturer og relieffer, hvor næbbet er løftet i trodsig kækhed på sprælske fugleformer.

Fuglenes lethed og ynde er som en modsætning til hendes grundfæstede æsker eller huse. Det er som sjæl og krop – man fristes til at lette taget og se, hvad der flyver ud.








Lis WuismannLIS WUISMANN
(pergament, skind)
LINK


Lis Wuisman Jørgensen er uddannet på Kunsthåndværker Skolen i Kolding, hvor hun tog afgang fra Institut for Unika i 1995, endvidere har hun i perioden 1985 - 1995 været tilknyttet Svendborg Kunstskole.

Udover talrige udstillinger over hele landet, har hun bla. udført udsmykningsopgaver i Tranum, Broager og Bjerring Bro.

Lis Wuisman har modtaget legeater fra Statens Kunstfond, Knud Højgårds Fond samt Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond.

Selv skriver kunstneren om sine arbejder:
"Jeg arbejder med de sort/hvide kontraster i form af spalter, huller, åbninger, bemalinger og udposninger i det hvide pergament. Strukturer og det rå skind fremstår som monokrome billedflader med rytme og mønstre som tema. Tegn og naturobjekter indgår ofte i mine værker."


1999

[2. DECEMBER 1999]
 Glædelig kunst
flere forskellige kunstnere og kunstformer [vis/skjul info]
Ginette Wien Traditionen tro holder Galleri ARTEFACTUM en juleudstilling under overskriften "GLÆDELIG KUNST".

Udstillingen omfatter både kunst og kunsthåndværk i mange forskellige prisklasser med værker af en lang række kunstnere inden for bl.a. maleri, keramik, glas og skulptur.







[28. OKTOBER 1999]
 Kenn Andre Stilling
maleri
[25. SEPTEMBER 1999]
 Finn Mickelborg
maleri, grafik [vis/skjul info]
[14. AUGUST 1999]
 Åbning af galleriet: Jette Bækgård, Susanne Aaes, Annie Asp
maleri, glas, mm. [vis/skjul info]







































© artefactum 2006